Monthly Archives

september 2015

Livsstil, Opskrifter

Kanel lykke – bliss balls

IMG_6920

Kan man blive lykkelig af at spise ‘bliss balls’? Tja helt klart for en stund indtil den sidste kugle er fortæret…Hvad.. er der ikke flere tilbage!!

Har længe tænkt på at lave ‘bliss balls’. Der er så mange spændende ingredienser, man kan lege med, og kun fantasien og selvfølgelig smagsløgene sætter grænser.

Disse kanelkugler fik en fantastisk debut og smagte endnu bedre end, jeg havde forestillet mig.

Jeg valgte at prøve mig med abrikoser i stedet for Medjool dadler som normalt er hovedingrediensen i denne type ‘bliss balls’. Og jeg kan næsten ikke få armene ned, for så godt blev resultatet. Disse kugler er 100% sukkerfrie. Så spis løs!

Kanel kugler 4

Super sunde og 100% veganske ‘bliss balls’ vendt i kanel. Perfekt som  en sund snack, mellemmåltid eller som en kagesubstitut. De er meget nemme at lave og kan opbevares i køleskabet i flere dage.

Ingredienser:

1 kop økologiske abrikoser
3 spiseskefuld mandelproteinpulver (alternativt en 1/2 kop mandler)
2 spiseskefuld mandel og hasselnøddemælk (evt. prøv dig frem)
3 spiseskefuld økologisk peanutbutter
1 teskefuld økologisk ahornsirup
1 spiseskefuld kanel til at vende dem i

Fremgangsmåde:

Start med at hakke abrikoserne i en food processor og tilføj derefter resten af ingredienserne. Hvis du bruger rå mandler i stedet for mandelproteinpulver, skal du starte med at køre disse i food processoren først indtil du får en melet konsistens.

Blend alle ingredienser sammen indtil du får en klistret dejagtig konsistens. Tag op med en ske, form en kugle med hænderne og vend den derefter i skålen med kanel.

Sæt kanelkuglerne i køleskabet i ca. en halv time før de skal spises.