Ikke kategoriseret

Overvejer du at starte til yoga?

Du har sikkert hørt hvor godt yoga er for stress-håndtering og stress-forebyggelse, for immunforsvaret og for en stærk og smidig krop. Alt sammen er rigtigt, men hvor starter du henne?

Det kan være lidt uoverskueligt tid tider at skabe et overblik over de forskellige yogaformer der findes, differentiere dem fra hinanden og vide hvilken form, der er det bedste match for dig. Ligesom når du er ude for at prøve nyt tøj, så kan det være en god idé at prøve dig lidt frem indtil du finder den form eller de former, du bedst ræsonnerer med.

Yoga er en sanselig praksis, og du vil mærke det når du lander på den rette måtte.

Når det er sagt så har alle former for yoga et fælles mål i sigte – nemlig at skabe balance og åbenhed i kroppen og i sindet. Men formen, tempoet, instruktionen kan variere meget, og derfor er det i sidste ende en personlig vurdering baseret på temperament, mavefornemmelse og selve kvaliteten af undervisningen.

Personligt har jeg en kærlighed for al slags yoga men jeg oplever dog mig selv være mest forankret i kundalini yoga, yin og vinyasa yoga.

Yoga er for alle

At starte til yoga kan for nogen være intimiderende fordi man lader fordømmelsens stemme råde, og man stiller store krav til sig selv allerede fra starten af: Udsagn som: “jeg er slet ikke smidig nok, jeg er alt for rastløs, jeg kan ikke meditere, jeg har problemer med ryggen eller andre steder” hører jeg af og til. 

Disse forestillinger og fordømmelser hænger til dels sammen med, at vi lever i en kultur hvor vi skal kunne tingene på rekordtid.

Yoga handler ikke om at kunne nå sine tæer men mere om at give tid til fordybelse og lade forandringen ske organisk.   

Der kommer aldrig til at være et mere perfekt tidspunkt end nu. Eventuelle skavanker eller stivhed i lemmerne bør blive din motivation i stedet for din undskyldning.

Hvis du kan trække vejret så kan du lave yoga.

Yoga en intuitiv og personlig praksis som du tilpasser i forhold din nuværende krop, nervesystem og åndedræt. Du starter nemlig med den krop, du har til rådighed på den pågældende dag, og de ingredienser, du har med på din yogamåtte, og du VIL med tiden opleve din krop transformere sig sammen med din bevidsthed, dit åndedræt, nervesystemet.

De begrænsninger, du havde til at starte med, vil langsomt blive til nye muligheder. Dine svagheder blive omdannet til styrker, og du vil efterhånden kunne tilføre flere ingredienser til dit værk. Din krop er som et mesterværk som du i høj grad er i stand til at forme og påvirke og få en  dybere relation til jo mere du fordyber dig i din yogapraksis.

Yoga giver dig alle værktøjerne til at du kan transformere dig på både det fysiske og psykologiske plan.

Vær forvisset om at din krop nok skal vise dig vejen i det øjeblik, du dropper dine forventninger og din  fordømmelse. 

Hav tillid og flyd med åndedrættet.

 

Previous Post

Leave a Reply